Dyrevelfærd året rundt

Hvem er vi?

Hellebjerggaard drives af Morten Bonde, som overtog gården i 1996 fra sine forældre, Bent og Birthe Bonde. Bent sov stille ind på smukkeste vis den 9. april 2020, og Morten driver i dag gården videre i sin fars ånd med udgangspunkt i værdier som dyrevelfærd, miljø og naturpleje. Birthe bor stadig på gården og er en stor hjælp i det daglige. I dag bor Morten sammen med sin kæreste, Charlotte, som også hjælper til med dyrene. Tilsammen har de fire børn.

Hellebjerggaard I Dyrevelfærd året rundt I Kød fra glade dyr
Bent og Birthe Bonde
Hellebjerggaard I Dyrevelfærd året rundt I Kød fra glade dyr
Thorvald
Hellebjerggaard I Dyrevelfærd året rundt I Kød fra glade dyr
Morten og charlotte

Hereford og Angus kvæg

Gårdens dyr er en blanding af kødkvægsracerne Hereford og Angus. Mortens erfaring er, at det giver det absolut bedste stykke kød.

Thorvald er gårdens avlstyr, som Morten selv har avlet. Thorvald er en krydsning af Hereford og Angus. Morten udvælger nøje gårdens avlstyr og de køer, der avles videre på.

Formålet er at avle på de dyr, der har en fornuftig bygning og et stærkt helbred. Men det er lige så vigtigt, at dyrene har et godt sind. Det har stor betydning for dyrevelfærd og kødets kvalitet at have en harmonisk flok med stressfrie dyr.

Dyrene lever et naturligt liv og går ude året rundt. De er sunde og raske, og de har som udgangspunkt ikke brug for penicillin eller anden medicin.

Dyrene lever på naturplejearealer

Dyrene lever af de forskellige græsarter, der vokser på de naturplejearealer, Hellebjerggaard holder. Størstedelen af arealerne er en del af Natura 2000, og områderne bugner af mange forskellige urter og planter, som sammen med græsarterne indeholder en lang række mineraler og vitaminer.

På den måde får dyrene præcis de mineraler og vitaminer, der er givet fra naturens side alt efter sæson. Dyrene har året rundt adgang til mineralbaljer, men er generelt dækket godt ind og vælger derfor i lange perioder mineraltilskuddet fra. I vinterperioden tilbydes de wrap fra egne arealer.

Kalvene på Hellebjerggaard

Kalvene går med deres mødre til de er 1 år, modsat den traditionelle produktion, hvor de tages fra moren få dage efter fødslen. Kalvene slagtes ikke, men bliver lukket fra i ”teenage-hegninger”, så de unge kvier ikke bliver drægtige for tidligt, og de unge drenge ikke får alt for mange gode ideer.

Mød flaskekalven Holger